BMC Svelvik
Building Material Corporation A/S i Svelvik, Norge blev etableret i 1996. Selskabet som fejrede 25års jubilæum i 2021, producerer betonvarer, fortrinsvis belægningssten. Selskabet havde oprindelig 4 ejere, 2 norske selskaber samt 2 danske. I dag ejes virksomheden af 3 ligeværdige partnere, Juve Pukkverk AS (NO), BMC A/S (DK), samt Lintho Steinmiljø AS (NO), hvor partnerne henholdsvis er leverandører og kunder.
Selskabet har specialiseret sig i belægninger, hvor den tromlede Holmegård er den mest populære til forbrugermarkedet. Sammen med Lintho, har selskabet udviklet maskinsten med permeable effekter, som er designet til større arealer og lægges med maskiner, hvor Lintho er førende på det norske marked. Det private marked køres i samarbejde med BMC Trading i Tønsberg og maskinsten produkterne med Lintho A/S. BMC Svelvik er et rent produktionsselskab.
Fabrikken i Svelvik
Fabriksanlægget ligger i Svelvik centrum og har en helautomatisk maskine, hvorpå belægningssten og støttemur produceres.